GTS Vagt

Vores vagtservice sørger for tryghed og hurtig hjælp døgnet rundt på alle vores indsatser i koncernen Gran Recovery and Health og bidrager med praktisk og pædagogisk støtte under SEL § 85. De kan også bistå dig, der bor eller har virksomhed i Odsherred.

Hurtig respons, tæt på

Som det er tilfældet med flere andre virksomheder i koncernen, er også GTS Vagt født ud af at behov, som vi oplevede i forbindelse med løsning af vores kerneopgave. Med store afstande og lange responstider hos f.eks. politi, hvis en borger har en udadreagerende adfærd, eller hos en låsesmed, hvis der er problemer med døre og adgangsveje, blev det klart, at vi kunne have god brug af vores eget vagtkorps, hvis medarbejdere er uddannede og godkendte af Rigspolitichefen.

I dag løser vores i GTS opgaver i alle vores indsatser. Ud over de allerede nævnte opgaver har GTS Vagt også mulighed for at koble diverse personer og lokationer op på en overfaldsalarm. Det gælder f.eks. Skovhus kvindekrisecenter, hvor der bor kvinder og børn, der er sikkerhedstruet. Vagtkorpset bistår også med kørsel og støtte mellem vagtrelaterede indsatser.

Praktisk pædagogisk støtte (SEL § 85)

Borgere, som har behov for praktisk pædagogisk støtte under Servicelovens § 85, kan i samarbejde med GTS tilbydes en mere selvstændig boligform. Her tilbydes den enkelte borger en hverdag med støtte og hjælp til at udvikle hjemlige færdigheder, som rengøring og personlig pleje, kombineret med er tilbud om behandling og beskæftigelse under Løvdalens øvrige tilbud. Du kan læse mere om Praktisk pædagogisk støtte her, og kontakte sagsbehandlerne i Løvdalen for at høre nærmere

Vagtservice for private og virksomheder

Bor du eller har du virksomhed i Odsherred og kunne du bruge GTS Vagt i den forbindelse? Kontakt dem direkte og hør nærmere om mulighederne.

Certificering, uddannelse og lokalkendskab

GTS Vagt er medlem af SikkerhedsBranchen og lever derfor op til en række internationale standardkrav. Vagtkorpset er både sikkerhedsgodkendt af myndighederne og vagtuddannede og bliver fast informeret omkring nye tendenser og relevante lovgivninger på området. Alle vores vagters uddannelser og efteruddannelser bliver kontrolleret hvert år.

Korpset er blandt andet uddannede inden for følgende områder:

  • Mægling og konflikthåndtering
  • Håndtering af psykoser
  • Håndtering af personer, der er påvirket af alkohol eller stoffer
  • Udvidet førstehjælp med brug af AED-hjertestarter

GTS Vagt har desuden et indgående kendskab til Odsherred og området nord for Holbæk. Vores hovedplacering i og vores lokalkendskab til Odsherred er en stor styrke i vores arbejde. Synlighed er vigtig for at skabe sikkerhed og tryghed, og vi er meget synlige i området, hvilket har en præventiv effekt. Placeringen betyder også, at vi altid er lige i nærheden, og at hjælpen er hurtigt fremme.

GTS Vagt tilbyder individuelle sikringer af private boliger og erhvervsejendomme i Odsherred. Det kunne være som runderingsvagt, nær- og alarmpatrulje, personbeskyttelse, eller det kunne være til nøgleservice, som der tilbydes med årsabonnement.

Job i Gran Recovery and Health?

I Gran Recovery and Health har vi omkring 300 medarbejdere og vi udvider og specialiserer os løbende. I GTS, som det også er tilfældet i resten af koncernen, har vi løbende karrieretilbud. Det vil vi meget gerne vise frem, og vi har derfor udviklet en hel karriereside til formålet. Her kan du bl.a. møde Joachim, der i starten havde planer om at skulle videreuddanne sig til betjent, men efter mødet med sin kollegaer i koncernen tog en anden beslutning. Få et indblik i hverdagen og en fornemmelse at karrieremulighederne, og find alle aktuelle jobopslag her.

FØLG OS

© 2024 - Gran Recovery and Health

En del af Gran Recovery and Health

Gran Recovery and Health er en privat psykiatrisk koncern med næsten 40 års erfaring og mere end 400 medarbejdere fordelt på fem virksomheder. Hvert eneste år støtter vi flere hundrede mennesker til et liv, der er andet og mere end deres udfordringer.